Hormoner er de signalstoffer, der får vores krop og hjerne til at fungere. For mange stresshormoner laver ubalance i vores hormonbalance, hvilket medfører at kroppens funktioner fungerer dårligere.
Myter om stress
Der findes mange myter om stress. En af dem er, at det er alle andre end dig selv, der bliver ramt af stress. Se også hvordan du finder balance i dit travle liv.
Lytter du til din krops hvisken?
Har du overhovedet tænkt på, at din krop taler til dig? Når noget ikke er, som det skal være, starter den med at hviske. Små emotioner, ubehag, et lille jag af smerte.
Sådan får du ro på nerverne
Du kan få en masse redskaber til stresshåndtering. Men hvis du er virkelig stresset i kroppen, kan det du har allermest brug for være, at få kroppen beroliget, nervesystemet beroliget og dit hormonsystem til at genfinde sin balance, så du igen kan begynde at mærke dig selv.
Lad mig antage, at dit liv ser ud som mange andres i det her samfund. Du stresser ret meget rundt. Måske har du et travlt børnefamilieliv, studieliv, arbejdsliv eller har svært ved at få den der life-work balance til at fungere. Vi bliver påduttet så mange ambitioner om, hvad vi skal, for at være gode nok, at det er svært, ikke at opleve det som stessende at forsøge, bare til et eller andet niveau, at leve op til alle de forventninger, vi selv eller andre sætter for os selv.
Hvis du:
Ikke synes du kan løbe stærkt nok til at nå alt hvad du sætter dig for
Oplever fysiske reaktioner på din livsstil i form af smerter
Oplever symptomer i form af overvægt eller undervægt
Oplever reaktioner i din krop i form af allergier, sænket immunforsvar eller inflammationer i kroppen
Oplever manglende energi og overskud til at klare hverdagen
Oplever ubehag, der kan skyldes hormonelle ubalancer
Oplever aldersbetingede skavanker
Mange af os har så travlt i dagligdagen, at vi glemmer at gøre noget godt for os selv. Vi halser afsted for på et eller andet tidspunkt engang ude i fremtiden, at opnå et eller andet, vi drømmer om, vil gøre os lykkeligere. Eller vi løber og løber for at komme væk fra noget, vi er bange for, vil ødelægge alt. Kritik fra vores chef, at vi skulle blive dømt for at være dårlige mødre, eller fædre for den sags skyld, at vi ikke består vores eksaminer, eller gør vores arbejde godt nok. Måske handler det om, at vi stresser over om andre kan lide os, og at vi synes vi er nødt til at gøre endnu mere for dem og for deres skyld, for at de skal kunne lide os. Kender du det?
Så er det nu du skal tage iltmasken på og huske at gøre noget for dig selv først.
I det her stressede liv mange af os lever, glemmer vi ofte at lytte til vores egen krop og til vores eget hjerte. Men kroppen taler hele tiden. Den giver dig reaktioner, på alt hvad du gør, og også på alt hvad du tænker og føler.
Du kender godt oplevelsen af, at blive mega nervøs over et eller andet og så nærmest med det samme opleve at du er nødt til at gå på toilettet og tømme dine tarme. Måske har du oplevet at halsen snører sig sammen, hvis der er noget, du ved, du burde sige fra overfor, men ikke får gjort.
Når ikke vi får lyttet til vores krop, så sætter alt det kroppen forsøger at fortælle dig, som energi-blokeringer i kroppen. Det ophober sig over tid, og gør, at du på et tidspunkt vil opleve smerter, inflammationer eller andre fysiske symptomer. Så jo mindre du lytter, jo højere er kroppen nødt til at råbe, for at få dig til at lytte efter.
Prøv at vende hele tankegangen om og se for dig, at du bruger f.eks. en time om ugen på at reducere dit stressniveau, få dit nervesystem beroliget, få dine organer til at fungere mere optimalt, så dine smerter i kroppen bliver reducerede, får dine hormoner afbalanceret, så du med denne samlede optimering af kroppen får optimeret din krop til et bedre fordøjelsessystem, en bedre sultregulering, mindre behov for stimulanser, bedre velbefindende mere overskud og energi.
Dengang jeg var baby – og det var altså dengang, for mange år siden, da kvinderne lige var begyndt at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Dengang barsel var noget med få uger. Dengang modemælkserstatning blev betragtet som mindst lige så godt som modermælk. Dengang børn gerne måtte græde sig i søvn i timevis. Dengang lærte jeg, at kærlighed var en begrænset vare.
Når vi bliver ammet hos vores mor, er det et rum mellem mor og baby. Et rum for en helt nødvendig symbiose. Et rum for kærlighed. Samtidig med at vi bliver næret fysisk. Med modermælk. Men nogen gange, bliver denne her symbiose… der hvor den ubetingede kærlighed opstår, når alt er godt… Nogen gange, bliver denne her symbiose afbrudt i utide og for nogen bliver den slet ikke etableret. Det kan være mor ikke kan, eller har evnerne til at være fuldt tilstede. Måske har hun ikke selv lært, hvad ubetinget kærlighed er. Måske gjorde omstændighederne det nødvendigt, at hun lod sig adskille sig fra sit barn. En fødselspsykose, et job, sygdom, tidlig fødsel og derfor en kuvøse, eller hvad det nu kan være, der forstyrrer denne her fine balance.
Som babyer har vi primært brug for to ting: Kærlighed og næring. Og vi får begge to behov dækket samtidigt, når vi bliver ammet med hovedet tæt på vores mors hjerte. Når symbiosen forløber lykkeligt, lærer vi også at adskille, hvad der er kærlighed, og hvad der er næring. Men når den ikke forløber helt så lykkeligt, vil vi i forvirringen komme til at blande de to begreber sammen. Når vi får næring, vil vi samtidig angle efter kærlighed. Vi får noget tillempet, men måske ikke den ægte vare, og så kommer vi til at tro, fejlagtigt, at det er indtaget af næring, der er kærlighed. For vi lærer ikke den følelse at kende, der hedder ubetinget kærlighed.
Den her sammenblanding af begreber, er blevet en måde, vi lægger ned over den måde, vi i mange tilfælde er sammen på i sociale sammenhænge. Når vi mødes i sociale lag, vil vi næsten altid dele mad (eller alkohol, som jo bare er en anden form for næring). At sige nej til andres tilbud om mad, vil ofte kunne føles som en afvisning af personen. Og nogle personer vil da også opfatte det som sådan. Mange mødre har den her følelse så stærkt, at de vil gøre hvad som helst, for at få deres barn til at spise, hvilket barnet hurtigt registrerer. Det er derfor mange oplever en magtkamp omkring spisesituationen med deres børn, der vælger kræsenhed som magtmiddel.
Uanset om du er kræsen eller ej, har mange af os i hvert tilfælde udviklet et forhold til mad, der ikke kun handler om at få den næring vi har brug for. Vi bruger også mad (og for nogle også alkohol), til at erstatning for kærlighed, til trøst, som magtmiddel: Vil jeg sige ja til den kærlighed jeg selv eller andre byder mig?, Vi bruger mad til at beskytte os selv, flygte fra følelser vi ikke har lyst til at mærke.
Hvis du oplever, at du har sukkerafhængighed, er overvægtig eller har et ekstremt kontrolleret forhold til mad, altså en mere eller mindre udtalt spiseforstyrrelse, er der en god sandsynlighed for, at et eller begge de her forhold spiller ind. På den ene side, vil du komme til at forveksle dit behov for kærlighed med et behov for mad, og i den forbindelse er sukker det hurtigst virkende stof til at understøtte den overbevisning. Det går direkte i blodet på dig, og giver dig en umiddelbar velvære følelse. Det giver dig lyst til at spise mere. Og inden du har set dig om, har du tømt posen af det sukkerholdige produkt, du nu var i gang med. Men du er stadig ikke tilfredsstillet. For uanset hvor mange skumfiduser du propper i munden, kan de ikke gøre det ud for den ubetingede kærlighed, som er det, du i virkeligheden har brug for.
Hvis du så prøver at lade være med at spise sukker, eller prøver at lade være med at spise bestemte ting – altså hvis du er på kur eller diæt – vil du ubevidst opleve det, som at du ikke må få den kærlighed, som du i forvejen har fået for lidt af.
Når du så er sammen med dine venner, dine kolleger til firmaets fredagsmorgenbord, din familie og måske især din mor, vil du så derudover stå over for det problem, at de vil synes, at du siger nej til den form for kærlighed, de nu serverer for dig i form af den hjemmebagte kage, wienerbrødet fra bageren eller hvad de nu serverer for dig, så vil det måske få det til at blive endnu sværere for dig at holde fast i dit forsæt om en sundere livsstil.
Jeg kan hjælpe dig med at få styr på din sukkerafhængighed eller overdrevne kontrol eller overdrevne forbrug af mad ved hjælp af Thetahealing. Thetahealing går ned i din underbevidsthed og får forløst de overbevisninger, altså de underliggende årsager, der får dig til at bruge sukker uhæmmet. Med thetahealing kan jeg få dig til at slippe sukkertrangen, så du kan få et afbalanceret forhold til sukker, fri for sukkerafhængighed og cravings. Jeg kan lære dig, hvordan du kan opnå at føle dig elsket ubetinget og dermed være i stand til at slippe overdreven kontrol eller følelsen af mangel på kontrol, som kan være det, du oplever ved overspisning. Du kan læse mere om min behandling for sukkerafhængighed her:
Engang for år tilbage var jeg ansat som grafiker I en virksomhed. Der var ikke kantine og jeg var glad for min daglige sandwich, der bestod af Chiabattabrød med ost og skinke og lidt tomat. Men eftermiddagene foran computeren føltes ofte lange. Meget lange. Jeg sad tit med den der tunghed i kroppen, der kan få øjnene til at blive tunge og hovedet til at få lyst til at falde sammen. Jeg blev træt. Og jeg fik lyst til noget lækkert, hvilket kulturen i virksomheden understøttede med rigeligt kage til kaffen, hyggeslikskåle og Netto lige overfor, til når der ikke lige var noget fælles til medarbejderne.
Det der sker i kroppen, når man lader den leve af raffinerede kulhydrater, som dem, der findes i pasta og hvidt brød er, at de lynhurtigt omdannes til sukker, der optages i blodstrømmen og føles som en helt umiddelbar energi booster, men som, fordi kroppen er indrettet til at balancere sig selv, bliver reguleret helt over i den anden grøft, hvor blodsukkerbalancen så ryger ned igen. Men nu ligeså meget for langt ned, som sukkeret fik balancen til at tippe for langt op kort tid forinden.
Og så bliver man træt. Man får også en ubændig trang til at spise og især til at spise flere af de hurtigt omsættelige kulhydrater, som kan få sukkebalancen op igen. Så kører det op og ned og op og ned.
Så hvis man ikke har en bevidsthed om, at holde lidt øje med sin blodsukkerbalance ved at undgå for mange sukkerholdige produkter og raffinerede kulhydrater, kan man lynhurtigt selv skabe en sukkercraving.
Der er nok ikke så mange, der ikke godt ved, at slik og kager er fulde af sukker, og de fleste ved også at hvidt brød og hvid pasta er mindre sundt end de grove udgaver. Men producenterne gør det ikke altid nemt for os, at vælge en blodsukkerbalancerende kost, selv hvis vi formår at lade matadormixen ligge og vælger brødvarianten med fuldkorn.
Det svære kan være at overskue, hvor mange andre produkter, der uden, at vi måske tænker så meget over det, faktisk skjuler en masse sukker eller hurtigt omsættelige kulhydrater, der har samme effekt, som hvis du spiste sukker direkte fra pakken.
Du ved sikkert, at et godt morgenmåltid er godt, men watch out. Du kan uden at tænke over det nemt komme til at fylde din morgen med alt for meget sukker:
Morgenmåltidet
Yoghurt med frugtsmag indeholder både mælkesukker og den sukker frugten er syltet i. Kommer du Mysli på, kan du finde variationer der varierer fra sukkerindholdet i den tilsatte tørrede frugt, til variationer, der er knasende sprøde og propfulde af sukker. Generelt kan du regne med, at sukkerindholdet i mysli og andre morgenmadsprodukter er ret højt. Juice har fået fjernet fibrene, der ellers var i frugten, så der kun er smag og en masse sukker tilbage. Jo mere hvidt melet er i det brød du spiser, jo hurtigere bliver det til sukker i dine blodbaner og syltetøj på brødet topper måltidet med endnu et højt sukkerindholdsprodukt. Drikker du kaffeprodukter på pulver, som cappucino og del slags, er de også fulde af sukker.
Mellemmåltiderne
De fleste mellemmåltider er designet til at give dig et sukkerkick, så hold godt øje med sukkerindholdet også i grove kiks, myslibarer og energibarer. Til mellemmåltidskategorien hører også smoothies, som når du køber dem færdige, sagtens kan skjule et højt sukkerindhold. Hold også øje med tørrede frugter. Tørrede frugter kan have tilsat sukker, selvom sukkerniveauet i sig selv er højt. Tørret frugt har sammen med sukkeret et højt fiberindhold, hvilket kompenserer for det høje sukkerindhold og gør det ok at indtage i mindre mængder. Hvis du arbejder med at slippe sukkerafhængighed, skal du dog passe på med ikke bare at guffe løs af dem.
Hovedmåltiderne
Når det kommer til din frokost og din aftensmad, er det mest de let omsættelige kulhydrater, du skal være opmærksom på. Hvidt brød, hvid pasta og varianter med fuldkorn, hvor fuldkornsniveauet er så lavt, at det næsten er lige meget. Det samme gælder for hvide ris og hvide nudler, der også bliver til hurtigt sukker. Dressinger og sovser er også fulde af sukker, når du køber dem færdigproducerede. Det samme gælder ketchup, barbecuesauce, salatdressing og tomatsovs. Selv en færdigblandet salat, du griber i køledisken, kan altså både have hvid pasta og sukkersødet dressing.
Du skal også være opmærksom på, at produkter, der er angivet med ”ikke tilsat sukker”, stadig godt kan have et højt sukkerindhold. F.eks. produkter, hvor der indgår frugtkoncentrat.
Drikkevarer
Dine drikkevarer, kan også snyde: Købevand med smag, kan indeholde tilsat sukker, ligesom iste og sodavand er proppet med sukker. Saftevand kunne man tro, var bedre at drikke end sodavand, men set på sukkerindholdet er det stort, set ligeså højt. Mælk indeholder sukkerstoffet laktose og også alternativerne til mælk, soya og rismælk kan have sukker tilsat. Alkohol, uanset om det et vin, drinks eller breezers omdannes til sukker i blodet, og er det breezers har de så derudover også et højt sukkerindhold i sodavandsdelen.
Har du besluttet dig for at gøre noget ved dit sukkerindtag er det altså godt at vide, at sukker skjuler sig i mange varianter.
Men hvis du oplever dit sukkerbehov som en craving, kunne du også vælge at arbejde med det. Altså afhængighedsdelen. Sukker har den tricky egenskab, at lidt sukker, giver lyst til mere. Og hvis du oplever at du craver og ikke stopper, når først du er begyndt, eller ikke kan lade være med at tænke på dit næste sukkerfix, så er det tid til at få hjælp. Jeg kan hjælpe dig med at få styr på din sukkerafhængighed ved hjælp af Thetahealing, der går ned i din underbevidsthed og får forløst de overbevisninger, altså de underliggende årsager, der får dig til at bruge sukker uhæmmet. Med thetahealing kan jeg få dig til at slippe sukkertrangen, så du kan få et afbalanceret forhold til sukker, fri for sukkerafhængighed og cravings. Du kan læse mere om min behandling for sukkerafhængighed her:
Der er mange af de oplevelser, vi har i livet, der sætter sig som energetiske blokeringer i vores system. Alt er energi. Og energi har brug for at kunne flyde frit for at fungere optimalt. Når energisystemer bliver blokerede i kroppen, er der områder i kroppen, der ikke får tilført den optimale mængde energi. Energien i vores krop flyder imellem alle dele af vores system. Organer, muskler, kredsløb, kirtler osv., der så igen er forbundet med vores tanker og følelser.
Du kender sikkert, eller har i hvert tilfælde nok hørt om fænomenet: Law of attraction. Den universelle lov, der på dansk kaldes loven om tiltrækning. Den universelle lov, der siger, at vi selv tiltrækker det, vi oplever i vores verden. Det handler om vibrationer og at være på et eller andet vibrationsniveau energimæssigt. Rent fysisk er det simpelthen sådan, at energi tiltrækker energi på samme vibrationsniveau og det er det, på det fysiske plan, der får det her fænomen til at virke.
Jeg tror på, at jo mere autentiske vi er, jo mere vi handler og tænker i forhold til hvem vi er, i kernen af os selv, jo mere er vi i stand til at tiltrække det, vi virkelig ønsker. Energien bliver simpelthen højere vibrerende og så kommer det, vi ønsker os.
Da jeg blev skilt for halvandet år siden, og dermed endelig tog en beslutning, der var i tråd med mit autentiske jeg. En stor beslutning, det havde krævet mig meget tilløb at tage, da oplevede jeg, at ting landede og kom til mig let og ubesværet.
Pludselig dukkede det hus, jeg gerne ville bo i op. Billigt, fordi der skulle laves noget i stand. Men idéer kommer også let til mig, når jeg beder om dem, så jeg så straks for mig, hvordan det, der lignede et trist rækkehus fra 70’erne, med et greb kunne komme til at blive en lækker opdateret bolig på en relativt billig måde. Huset var til overtagelse straks. Jeg skulle jo ligesom ud af mit forhold, uden at vi skulle trække det i langhalm og begynde at gå hinanden på nerverne. Så også her fik jeg den hjælp, jeg havde brug for.
Jeg havde brug for at få frigivet noget tid til at sætte huset i stand. Så hvad skete der: Arbejdsopgaver fra de to vigtigste indtægtskilder jeg havde på det tidspunkt holdt simpelthen op med at levere opgaver lige der. Var det skræmmende? Ja lidt. Men det var det, jeg havde brug for. Ikke mange dage efter tikkede skat ind med to store beløb til både min mand og jeg. Tilfældigt? Måske. Men det skete påfaldende præcist som jeg havde bedt om det. Med ro på økonomien, kunne jeg koncentrere mig om min istandsættelse og flytning.
Tre dage før jeg var klar til at flytte ind i huset ringede en af mine kunder og bad mig komme ind til møde. De havde nogle nye forløb, de ville tilbyde mig at stå for. Tilfældigt? Ja måske. Timingen var i hvert tilfælde perfekt. Senere samme måned snakkede jeg med en veninde, der stillede mig i forbindelse med en virksomhed, der havde brug for noget af det jeg kan, på freelance basis.
På samme måde manifesterer jeg samarbejdsmuligheder, en mentor, kærlighed, inspiration til at skrive og udvikle produkter.
Så for mig i hvert tilfælde, giver det en tro på, at vi kan manifestere det vi har brug for, og at når vi gør det, der føles autentisk og rigtigt for os, og når vi griber ud efter de muligheder, der bliver leveret, så bliver vi løftet med.
Du har sikkert hørt det før: Du skaber selv den verden du er i. Men hvis ikke den verden du er i, er den du ønsker at være i, så har du en udfordring. Du kan vælge ikke at tro på, at det her er noget du selv har skabt, eller du kan være topfrustreret over, at du et eller andet sted godt ved, at du selv har en form for ansvar for, hvordan din verden ser ud, det er bare så ubærligt at tage det ansvar, at du næsten ikke kan have med det at gøre.
Men hvis du vender den om og siger: Ok. Det her har jeg et ansvar for, og dermed har jeg også en mulighed for at ændre på det, så ser verden allerede helt anderledes ud for dig, vil jeg gætte på.
Hvis du vil høre mere om, hvordan du ændrer på din mulighed for at bruge law of attraction bevidst, så hent min gratis video her…