eva

Dengang jeg var baby – og det var altså dengang, for mange år siden, da kvinderne lige var begyndt at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Dengang barsel var noget med få uger. Dengang modemælkserstatning blev betragtet som mindst lige så godt som modermælk. Dengang børn gerne måtte græde sig i søvn i timevis. Dengang lærte jeg, at kærlighed var en begrænset vare.

Når vi bliver ammet hos vores mor, er det et rum mellem mor og baby. Et rum for en helt nødvendig symbiose. Et rum for kærlighed. Samtidig med at vi bliver næret fysisk. Med modermælk. Men nogen gange, bliver denne her symbiose… der hvor den ubetingede kærlighed opstår, når alt er godt… Nogen gange, bliver denne her symbiose afbrudt i utide og for nogen bliver den slet ikke etableret. Det kan være mor ikke kan, eller har evnerne til at være fuldt tilstede. Måske har hun ikke selv lært, hvad ubetinget kærlighed er. Måske gjorde omstændighederne det nødvendigt, at hun lod sig adskille sig fra sit barn. En fødselspsykose, et job, sygdom, tidlig fødsel og derfor en kuvøse, eller hvad det nu kan være, der forstyrrer denne her fine balance.

Som babyer har vi primært brug for to ting: Kærlighed og næring. Og vi får begge to behov dækket samtidigt, når vi bliver ammet med hovedet tæt på vores mors hjerte. Når symbiosen forløber lykkeligt, lærer vi også at adskille, hvad der er kærlighed, og hvad der er næring. Men når den ikke forløber helt så lykkeligt, vil vi i forvirringen komme til at blande de to begreber sammen. Når vi får næring, vil vi samtidig angle efter kærlighed. Vi får noget tillempet, men måske ikke den ægte vare, og så kommer vi til at tro, fejlagtigt, at det er indtaget af næring, der er kærlighed. For vi lærer ikke den følelse at kende, der hedder ubetinget kærlighed.

Den her sammenblanding af begreber, er blevet en måde, vi lægger ned over den måde, vi i mange tilfælde er sammen på i sociale sammenhænge. Når vi mødes i sociale lag, vil vi næsten altid dele mad (eller alkohol, som jo bare er en anden form for næring). At sige nej til andres tilbud om mad, vil ofte kunne føles som en afvisning af personen. Og nogle personer vil da også opfatte det som sådan. Mange mødre har den her følelse så stærkt, at de vil gøre hvad som helst, for at få deres barn til at spise, hvilket barnet hurtigt registrerer. Det er derfor mange oplever en magtkamp omkring spisesituationen med deres børn, der vælger kræsenhed som magtmiddel.

Uanset om du er kræsen eller ej, har mange af os i hvert tilfælde udviklet et forhold til mad, der ikke kun handler om at få den næring vi har brug for. Vi bruger også mad (og for nogle også alkohol), til at erstatning for kærlighed, til trøst, som magtmiddel: Vil jeg sige ja til den kærlighed jeg selv eller andre byder mig?, Vi bruger mad til at beskytte os selv, flygte fra følelser vi ikke har lyst til at mærke.

Hvis du oplever, at du har sukkerafhængighed, er overvægtig eller har et ekstremt kontrolleret forhold til mad, altså en mere eller mindre udtalt spiseforstyrrelse, er der en god sandsynlighed for, at et eller begge de her forhold spiller ind. På den ene side, vil du komme til at forveksle dit behov for kærlighed med et behov for mad, og i den forbindelse er sukker det hurtigst virkende stof til at understøtte den overbevisning. Det går direkte i blodet på dig, og giver dig en umiddelbar velvære følelse. Det giver dig lyst til at spise mere. Og inden du har set dig om, har du tømt posen af det sukkerholdige produkt, du nu var i gang med. Men du er stadig ikke tilfredsstillet. For uanset hvor mange skumfiduser du propper i munden, kan de ikke gøre det ud for den ubetingede kærlighed, som er det, du i virkeligheden har brug for.

Hvis du så prøver at lade være med at spise sukker, eller prøver at lade være med at spise bestemte ting – altså hvis du er på kur eller diæt – vil du ubevidst opleve det, som at du ikke må få den kærlighed, som du i forvejen har fået for lidt af.

Når du så er sammen med dine venner, dine kolleger til firmaets fredagsmorgenbord, din familie og måske især din mor, vil du så derudover stå over for det problem, at de vil synes, at du siger nej til den form for kærlighed, de nu serverer for dig i form af den hjemmebagte kage, wienerbrødet fra bageren eller hvad de nu serverer for dig, så vil det måske få det til at blive endnu sværere for dig at holde fast i dit forsæt om en sundere livsstil.

Jeg kan hjælpe dig med at få styr på din sukkerafhængighed eller overdrevne kontrol eller overdrevne forbrug af mad ved hjælp af Thetahealing. Thetahealing går ned i din underbevidsthed og får forløst de overbevisninger, altså de underliggende årsager, der får dig til at bruge sukker uhæmmet. Med thetahealing kan jeg få dig til at slippe sukkertrangen, så du kan få et afbalanceret forhold til sukker, fri for sukkerafhængighed og cravings. Jeg kan lære dig, hvordan du kan opnå at føle dig elsket ubetinget og dermed være i stand til at slippe overdreven kontrol eller følelsen af mangel på kontrol, som kan være det, du oplever ved overspisning. Du kan læse mere om min behandling for sukkerafhængighed her: